Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Introduktion til Gæðingafimi

10 januar-18:00 - 21:00

Introduktion til Gæðingafimi – teori og praksis

Gæðingafimi, eller gæðingadressur som vi kalder det i Danmark, er endnu en ret ny konkurrenceform, som der endnu kun er konkurreret i få gange uden for Island.
Det er en spændende konkurrenceform, hvor den velredne hest, virkelig kan få lov at shine, samtidig med der også er elementer fra Gæðingakeppni, som kommer i spil.

I år 2017 har vi holdt et træningsstævne i Dyrðilmyri i netop Gæðingafimi og interessen for det har efterfølgende været rimelig stor. Dog har det været vores indtryk at mange var usikre på, hvordan Gæðingafimi egentligtalt foregår og var derfor usikre på at melde sig til.

I vinteren 2018 gentager vi successen fra 2017, hvorpå vi afholder et sammenlagt stævne i TIH og Gæðingafimi, en måned efter denne introduktionsaften.
Følg med på Sporti for mere info.

I denne anledning har vi valgt at afholde en introduktionsaften.
Så vil du gerne lære mere om Gæðingafimi? Ideologien bag, reglementet og samtidig se tingene i praksis? Så har du nu muligheden for dette.

Den 10. Januar 2018 afholder vi Introduktionsaften på Liselund.

Her vil Cecilie Langvad fortælle alt vi endnu ved om denne forholdsvis nye konkurrenceform.
Aftenen vil være delt i to, hvor den første halvdel vil være teoretisk, med et oplæg omkring reglementet, pointgivning, idéen bag Gæðingafimi og video eksempler fra Island, hvor de netop konkurrerer i stævneformen i deres store mesterliga, Meistaradeild.
Herefter vil der være en kaffepause og anden del vil være en praktisk del.
Her vil Cecilie fremvise øvelser og programmer og give forklaringer undervejs.

Introduktionen henvender sig til alle, som har interesse i at høre og se mere til Gæðingafimi. Man behøver ikke ride på højt niveau for at være med, da konkurrenceformen findes i let, middel og svær.

Det foregår i opvarmet kursuslokale i ridehuset på Liselund, Valbyvej 42, 3200 Helsinge.

Det koster 305,- kr pr mand og foregår onsdag d. 10. januar 2018 klokken 18-21.

Arrangementet er uden hest.

Link til tilmelding på Sporti 

Detaljer

Dato:
10 januar
Tidspunkt:
18:00 - 21:00
Hjemmeside:
http://bit.ly/2lnZoWi

Arrangør

Kursusudvalget

Sted

Liselund
Valbyvej 42
Helsinge, Hovedstaden 3200 Danmark
+ Google Map